Danmarks Nationalbank har advaret om, at der er “meget stor usikkerhed” i forbindelse med regeringens planer om at øge våbenkøb og sænke afgifterne. På trods af at finanspolitikken ikke vurderes som uforsvarlig, opfordrer banken regeringen til at være opmærksom på, hvordan de ønsker at anvende de ekstra midler, der planlægges til 2026. Regeringen har til hensigt at investere yderligere i forsvar, lægge lavere afgifter på varer som chokolade og kaffe samt øge støtten til kommuner og regioner.
Bankens direktør, Christian Kettel Thomsen, påpeger, at hvis regeringen pumper for mange penge ind i økonomien, kan det presse inflationen og lønningerne. Ekspansionen af finanspolitikken kan føre til kapacitetspres, hvilket betyder, at virksomhederne vil have svært ved at følge med den stigende efterspørgsel. I et sådant anvendelsesscenarie kan overgangen fra efterspørgsel til udbud af arbejdskraft og ressourcer medføre inflation.
Thomsen understreger, at hvis kapacitetspresset øges betydeligt, bør regeringen overveje at implementere tiltag, der kan reducere dette pres. Nationalbankens bekymringer er især rettet mod den massive oprustning, der kræves som følge af de nye forsvarsudgifter, hvilket øger usikkerheden omkring både stigningen i offentlige udgifter og timingen heraf.
Regeringens beslutning om at investere i jordbaserede luftforsvarssystemer til 58 milliarder kroner skaber desuden udfordringer, da det kan tage tid, før disse investeringer får reel indflydelse på økonomien. Banken vurderer, at det er vigtigt, hvordan pengene anvendes — om de bruges på importeret udstyr eller lokal arbejdskraft kan have stor betydning for det danske arbejdsmarked.
Christian Kettel Thomsen slutter med at præcisere, at mens finanspolitikken ikke er skadelig i sig selv, skal der være en bevidsthed om, hvordan de afsatte midler vil påvirke den overordnede økonomiske situation.