Under den 80. session af FN’s Generalforsamling i New York delte USA’s præsident, Donald Trump, sin hårde kritik af både FN og Europa. Trump anklagede FN for ikke at kunne finde løsninger på verdens krige og spurgte retorisk, hvad meningen egentlig er med FN, hvis det ikke kan leve op til sit store potentiale. Ifølge ham er FN fyldt med “tomme ord”, som ikke kan løse de reelle problemer, verden står over for. Trump hævdede, at han selv har haft stor succes med at løse konflikter under sin præsidenttid, hvor han nævnte, at han havde afsluttet syv krige på blot syv måneder.
Trump tog også emnet migration op, og han kritiserede FN for at finansiere ukontrolleret migration, som han mener udgør et “angreb på vestlige lande og deres grænser”. Han hævdede, at han selv har været effektiv til at standse illegal migration i USA, og krævede, at FN bør stoppe “invasioner” i stedet for at støtte dem. Ifølge Trump står Europa over for store problemer, da det bliver “invaderet af illegale migranter”. Han påpegede, at mange europæiske lande ikke gør noget ved problemet på grund af politisk korrekthed.
Desuden kritiserede præsidenten den grønne dagsorden i Europa, som han mente næsten førte til en økonomisk sammenbrud i Tyskland, før landet gik tilbage til brugen af fossile brændstoffer og atomkraft. Trump kalde klimaforandringer for verdens største “fupnummer” og karakteriserede CO2-aftryk som et “bedrag”. Han understregede, at Europa har brug for stærkere grænser og traditionelle energikilder for at genoprette sin storhed.