Donald Trump, USA’s præsident, brugte sin tale ved den seneste FN-generalforsamling til kraftigt at kritisere Europas håndtering af immigration og energipolitik. I sin lange tale, der var rettet mod de 192 andre verdensledere, kom han især ind på, hvad han kalder en “invasion” i Europa, hvilket ikke ville have glædet de europæiske ledere, han skulle mødes med efterfølgende.
Trump gik benhårdt efter de europæiske lande for deres fortsatte køb af russisk olie og gas og kritiserede den grønne energipolitik, som han anser for at være baseret på en “falsk” klimakrise. Ifølge DR’s USA-korrespondent, Kim Bildsøe, var immigration et særligt fokuspunkt for præsidenten, da det er en central del af hans indenrigspolitiske agenda. Han mener, at immigration er en stor udfordring, som Vesten står over for, og han har selv haft held med at reducere illegal immigration til USA.
Under talen nævnte Trump særligt London og borgmesteren Sadiq Khan, som han kaldte “den frygteligste borgmester”, og han kom med påstande om, at byen ville indføre sharialov, hvilket ifølge eksperter som Derek Beach, professor i statskundskab, er baseret på opdigtede eller konspiratoriske forestillinger.
Der er en opfattelse af, at Trump forsøgte at tale til sin egen vælgerbase i USA, samtidig med at han adresserede internationale spørgsmål. Hans angreb på europæiske ledere kan ses som et skræmmescenario for at tiltrække opmærksomheden fra hans støtter. Ifølge analyser vil hans tilhængere være begejstrede for Trumps angreb på de europæiske liberale, der måtte overvære kritikken uden at kunne gå imod den.
Trump fremstiller sig selv som en forkæmper for den populistiske højrefløj og tiltrækker dermed opmærksomheden fra de bevægelser i Europa, som deler hans synspunkter. Dette inkluderer bånd til ledere som Giorgia Meloni i Italien og Viktor Orbán i Ungarn. Der er også en tendens i Europa til, at højrefløjen vinder frem i meningsmålingerne i vigtige lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Aktuelt ser vi lignende tendenser blandt andre prominente figurer som Elon Musk og tidligere rådgivere til Trump, der også har fokuseret på immigration og nationalisme som centrale emner. Samlet set kan man konkludere, at Trumps tale på FN-scenen ikke blot bidrager til den internationale debat om migration, men også til at styrke højreorienterede holdninger både i USA og Europa.