En ny undersøgelse fra det Tyske Center for Diabetesforskning (DZD) viser stærke beviser for, at sukkerholdige drikkevarer påvirker ikke kun den metaboliske sundhed, men også den mentale sundhed, især hos kvinder. Denne effekt synes at være formidlet gennem den følsomme tarmmikrobiom.
Studiet, der er offentliggjort i JAMA Psychiatry, bekræfter tidligere viden om, at personer, der regelmæssigt indtager sukkerholdige drikke, har en øget risiko for fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Nu viser en stigende mængde forskning, at disse drikkevarer også kan påvirke den mentale sundhed. Tidligere har det dog været uklart, om der var en direkte sammenhæng med svær depressiv lidelse og hvilke biologiske processer der kunne være involveret.
I undersøgelsen analyserede forskerne data fra Marburg–Münster Affective Cohort (MACS), der omfattede voksne mellem 18 og 65 år, der blev rekrutteret mellem 2014 og 2018. I alt blev 932 personer inkluderet, heraf 405 patienter med svær depressiv lidelse og 527 raske kontrolpersoner. Analyserne viste en sammenhæng mellem forbrug af sukkerholdige drikke og både diagnosen af depression og symptomernes sværhedsgrad. Denne sammenhæng var særligt udtalt hos kvinder, hvor et højt forbrug var forbundet med en 17% højere sandsynlighed for depression og mere udtalt symptomer.
Men hvordan kunne denne effekt forklares? Forskningen fandt en signifikant øget mængde bakterier af genussen Eggerthella i tarmene hos kvinder, der regelmæssigt drak sukkerholdige drikke. Tidligere studier har vist, at Eggerthella er mere udbredt hos personer med depression. Denne undersøgelse giver nu en overbevisende indikation af, at denne bakterie muligvis spiller en formidlende rolle – som en biologisk kobling mellem indtagelse af sukkerholdige drikke og udviklingen af depressive symptomer.
Sukkerholdige drikke såsom cola og lemonade indeholder ikke kun glukose og fruktose, men også talrige additiver – herunder konserveringsmidler og kunstige sødemidler. Denne kombination kan forstyrre den delikate balance i tarmmikrobiomet. Inflammatorisk alsidige bakterier favoriseres, mens produktionen af beskyttende kortkædede fedtsyre falder. Dyreforsøg viser, at sådanne ændringer kan udløse inflammatoriske processer i nervesystemet, hvilket kan øge depressive adfærd.
Det er bemærkelsesværdigt, at denne sammenhæng ser ud til at være relateret til køn. Hos mænd, der regelmæssigt indtog sukkerholdige drikke, fandt forskerne hverken en stigning i Eggerthella eller en sammenhæng med depressive symptomer. Det er stadig uklart, hvorfor denne effekt kun ses hos kvinder. Hormonske forskelle eller kønslige reaktioner fra immunsystemet kan muligvis spille en rolle.
Forskerne argumenterer for, at resultaterne åbner nye perspektiver for forebyggelse og behandling af depressive lidelser. Mikrobiome-baserede tilgange, såsom målrettet ernæringsterapi eller probiotiske strategier, kan i fremtiden hjælpe med effektivt at lindre depressive symptomer. De mener derfor, at indflydelsen af ernæring på mental sundhed skal integreres stærkere i oplysningskampagner, plejekoncepter og forebyggelsesprogrammer.
Små justeringer i forbrugsvaner kan have stor indvirkning, især når man tager i betragtning, at sukkerholdige drikke er udbredte i samfundet.