Et nyt hormonpræparat er trådt ind i danskernes soveværelser i løbet af det seneste årti, og det er ikke kun en trevl af stjerner, vi ser. Ifølge et nyt dansk studie udgivet i tidsskriftet Science Advances har antallet af unge danskere med søvnproblemer været stigende, fra hver tredje til hver anden person i alderen 15 til 45 år. Data fra landsdækkende sundhedsregistre er blevet anvendt til at kaste lys over søvnproblemer blandt denne aldersgruppe fra 2010 til 2021.
Forskerne bag studiet har analyseret anonymiserede data fra 2,2 millioner danskere og har fundet interessante mønstre. Der er en signifikant sammenhæng mellem søvn, psykiske lidelser og smerter; ofte medicineres søvnproblemer sammen med behandling af psykiske lidelser og smerter. Desuden tyder resultaterne på, at tidlige oplevelser i barndommen, som anbringelse uden for hjemmet og forældres skilsmisse, kan spille en rolle i udviklingen af søvnproblemer senere i livet.
Adrian Zucco, adjunkt ved Københavns Universitet og førsteforfatter på studiet, bemærker den markante stigning i selvrapporterede søvnproblemer, som nu rammer 49 procent af de unge. Frygten for søvnproblemer sætter mange på spidsen, og det undrer lektor Ali Amidi fra Aarhus Universitet, der påpeger, at hvordan søvnproblemer defineres, kan påvirke undersøgelsernes resultat.
Selv om resultaterne kan synes dystre, bemærker Christine Parsons, professor ved Aarhus Universitet, at danske søvnproblemer ikke er unikke. Lignende tal ses globalt, og hun understreger vigtigheden af at skelne mellem almindelige søvnproblemer og kliniske tilstande.
Brugen af melatonin er steget markant, mens den mere kontroversielle behandling med benzodiazepiner er faldet, hvilket ifølge Amidi er positivt. Melatonin er en naturligt forekommende hormon, der regulerer kroppens døgnrytme og anses for at være skånsommere end benzodiazepiner, der kan have alvorlige bivirkninger.
På trods af populær medicinering er der et voksende behov for alternative løsninger, som for eksempel kognitiv adfærdsterapi, der fokuserer på at ændre mønstre i adfærd og tanker for at fremme bedre søvnvaner.
Tidligere forskning har vist sig, at smartphones og andre skærme kan forstyrre søvnen, men forskerne mener, at søvnproblemer ofte er forbundet med sociale og psykologiske faktorer. Stress og livsstil er centrale aktører, der spiller ind på, hvordan vi sover.
Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer for søvn, men eksperter foreslår, at man lytter til sin egen krop og følger den enkeltes behov i stedet for stift at følge anbefalingerne. Det er væsentligt, at folk ikke stresser over deres søvn, da det kan forværre problemet. En sund relation til søvn er nødvendig for at opnå den vigtige restitution, som vores krop og sind har brug for.
Med en stigende opmærksomhed på søvnproblemer er der behov for større samfundsmæssig fokus på søvnens betydning for vores helbred og trivsel. Det må være en opfordring til at undersøge, hvordan vi kan forbedre søvnkvaliteten i befolkningen og derved styrke både den fysiske og mentale sundhed.