Skatteministeriet står over for alvorlig kritik af deres vurderinger af de økonomiske konsekvenser ved en stigning i cigaretpriserne. Ifølge ministeriet vil det koste statskassen fem milliarder kroner, hvis prisen på en pakke cigaretter sættes op til 100 kroner. Denne vurdering er dog blevet mødt med modstand fra økonomerne hos Kraka Economics, som anser lungesummen for overdrevet og vurderer, at det reelle tab vil være omkring 650 millioner kroner.
Kritikken understøttes af Mickael Bech, økonomiprofessor ved Syddansk Universitet, der påpeger, at Skatteministeriets lineære model ikke præcist afspejler de faktiske forhold. Ifølge Bech overser ministeriet, at der stadig vil være en betydelig indenlandsk efterspørgsel, selv ved markante prisstigninger som i tilfælde af en pris på 115 kroner.
Debatten om cigaretpriser kommer i kølvandet på den voksende erkendelse af, at rygning er ansvarlig for op mod 16.000 årlige dødsfald i Danmark. Sundhedseksperter mener, at højere priser er et effektivt virkemiddel til at reducere tobaksforbruget. Politisk set har både regering og opposition ønsket at hæve priserne, men skatteministerens argument om, at det ville være for omkostningsfuldt for statskassen, har hidtil bremset initiativerne.
Sundhedsminister Sophie Løhde sagde tidligere i år, at en stigning i cigaretpriserne ville kræve “et meget, meget stort milliardbeløb” fra statskassen. Dette har fået kritikere som Karin Liltorp fra Alternativet til at udtrykke bekymring over de tal, der bliver brugt til at underbygge beslutningerne. Hun kræver nu en grundig gennemgang af Skatteministeriets beregninger, da det handler om folkesundheden.
Danmarks Statistik viser, at statens indtægter fra cigaretafgifter i 2024 var anslået til 7,3 milliarder kroner, og da Skatteministeriet forudser, at grænsehandelen vil stige proportionalt med hver enkelt krone præmien hæves, bliver det klart, at der er behov for en mere nuanceret tilgang til beregningerne. Tidligere erfaringer fra lande som Norge, hvor salget af cigaretter er faldet med op til 35 procent efter store prisstigninger, indikerer, at der vil være en konstant indenlandsk efterspørgsel.
Som en reaktion på dette krydsede Ane Halsboe-Jørgensen i dag klinger ved et åbent samråd, hvor hun forventes at adressere disse spørgsmål om beregningsmodeller og deres relevante implikationer for folkesundheden. Indtil videre har ministeriet afstået fra at kommentere kritikken.