Skatteministerens tobaksflaksen under lup

IndlandNy skatteminister kom tobaks-kritik i møde: ‘Det gør da indtryk’Ane Halsboe-Jørgensen skulle i dag i samråd stå på mål for ministeriets omdiskuterede beregninger om tobakspriser.- Jeg synes da, at vi som politikere skal insistere på at have det brede perspektiv, når vi tager den politiske diskussion, siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen.Det betyder noget for en politisk beslutning, om det koster samfundet fem milliarder kroner at hæve cigaretpriserne til 100 kroner, eller om det kun koster 650 millioner kroner.Det var kernen, da den nye skatteminister i dag i et samråd skulle stå på mål for ministeriets beregninger, som siger, at det vil koste statskassen fem milliarder i tabt provenu med en sådan forhøjelse, fordi det blandt andet vil betyde, at mange flere danskere køber deres cigaretter over grænsen.Konsulentvirksomheden Kraka Economics kom så i juni med en rapport, som viser, at ministeriet overdriver konsekvenserne af grænsehandlen, hvilket i dag får opbakning fra økonomiprofessor Mickael Bech fra Syddansk Universitet.Kritikken har gjort indtryk på den nyudnævnte skatteminister, som anerkendte, at det betyder noget for de politiske beslutninger, hvilke tal der ligger til grund.- Jamen det gør da indtryk, sagde Ane Halsboe-Jørgensen efter samrådet.Hun understreger, at økonomiske modeller over scenarier, som vi ikke har prøvet før – som for eksempel at sætte prisen på cigaretter op til 100 kroner – altid vil være et skøn. Derfor er det vigtigt at diskutere de forskellige modeller.- Det, at vi politisk har et præcist og rigtigt beslutningsgrundlag så tæt på, som vi kan komme, er i afgørende interesse for os alle sammen. ‘Supergodt’ forslag skudt til hjørneRygning anslås at koste 16.000 liv om året, og politikere på tværs af Folketinget har længe presset på for at hæve prisen på cigaretter betydeligt, da det af eksperter ses som et af de bedste våben mod rygning.Alternativets sundhedsordfører, Karin Liltorp, som havde indkaldt til samrådet, var en af dem, der stod bag forslaget om at hæve priserne markant.Hun mener, at Skatteministeriets høje tal har betydet, at et ”supergodt” politisk forslag er blevet skudt til hjørne.- Vi har sagt, at vi ikke tør hæve tobakspriserne, fordi det koster samfundet for dyrt selv om vi ved, at det kan få unge til at holde op med at ryge, siger hun.- De beregninger er der kæmpe usikkerheder omkring, og jeg tror, at alle har en interesse i at lave nogle forudsigelser, der holder. Derfor er hun glad for, at Ane Halsboe-Jørgensen på samrådet åbnede op for at kigge på ministeriets beregninger.- Jeg øjner jo en åbning og ikke mindst en anerkendelse af, at de økonomiske modeller er behæftet med kæmpestor usikkerhed. Hvis jeg tolker det ministeren rigtigt, så er hun villig til at kigge på de her beregninger, så vi kan gøre det bedre i fremtiden.Vil have flere svarDe Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, deler opfattelsen af, at ministeren er åben for at lægge beregningsmodellerne frem, så andre økonomer kan kigge dem efter. Og de retvisende tal er vigtige for, at de som politikere kan forvalte på et rigtigt grundlag, siger han.- Ministeren viser, at de parametre, de bruger, betyder noget. Og hvis de tager fejl – jamen, så sidder vi jo forvalter på et forkert grundlag herinde.Prisen på cigaretterI 2020 besluttede den daværende Socialdemokratiske regering sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, at prisen på cigaretter skulle stige ad to omgange.1. april 2020 steg prisen 15 kroner så en pakke cigaretter kostede ca. 55 kroner.1. januar 2022 steg prisen fem kroner så en pakke cigaretter nu koster ca. 60 kroner.Han vil bede ministeren forholde sig til, at økonomiprofessor Mickael Bech i dag går ud og siger, at Krakas beregningsmodel for afgifter og grænsehandel er mere retvisende end Skatteministeriets.- Det skal vi have et svar på, fordi hvis det passer, så får vi jo et helt andet grundlag at stå på herinde.Sundhedsøkonomiske effekter skal medEt andet vigtigt punkt på samrådet er, hvorfor de afledte sundhedsøkonomiske effekter af at sætte prisen på cigaretter op – og dermed få færre rygere – ikke er taget med i beregningerne. Jeg synes da, at vi som politikere skal insistere på at have det brede perspektiv, når vi tager den politiske diskussion.Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen er enig i, at det skal tænkes med i beregningerne, så det ikke kun handler om den direkte indtjening ved salg af cigaretter.- Jeg synes da, at vi som politikere skal insistere på at have det brede perspektiv, når vi tager den politiske diskussion.- Det prøver Skatteministeriet sammen med Sundhedsministeriet at lave en vurdering af, så vi som minimum som politikere og især de kolleger, der sidder med sundhedspolitikken, har et blik for, at en ting er, hvad det koster her og nu på grænsehandelen, men at der selvfølgelig også er en sundhedseffekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *