Havets fugle, fisk og alt derimellem kan fremover færdes i et mere sikkert hav takket være en ny indsats mod spøgelsesnet. For første gang nogensinde er der blevet afsat 10 millioner kroner til at fiske disse farlige net op fra havet. Spøgelsesnet, der er gamle fiskenet og andet fiskeudstyr, er blevet efterladt, tabt eller glemt i havet gennem mange år og skaber dødsfælder for det marine liv. Seniorforsker Jakob Strand fra Aarhus Universitet påpeger, at tabte fiskeredskaber er en af de typer plastaffald, der har den største negative indvirkning på dyrelivet.
Mange dyr, fra fisk og sæler til krabber og søstjerner, risikerer at blive fanget i de efterladte net. Havfugle kan også blive viklet ind i garnene, da de fejlagtigt tror, det er redemateriale. Jakob Strand bemærker, at problemet med spøgelsesnet har været til stede i mange år, men nu er der endelig fokus og midler til at få det ryddet op.
Derudover nævner han, at nettene kan bidrage til mikroplastforurening, hvilket er en større bekymring i takt med, at forskning viser, at der findes store mængder mikroplast i havbunden, især i Limfjorden. Mikroplast risikerer at kunne forgifte mindre bunddyr, der indtager det, og Jakob Strand understreger vigtigheden af at få ryddet affaldet fra havet.
Indsatsen mod spøgelsesnet er allerede i gang, drevet af frivillige fra blandt andet organisationen Sea Shepherd Tyskland, der for nylig har indsamlet to ton net ved Bornholm. Biolog Eva Maria Pedersen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua, udtrykker også begejstring over tildelingen af midler til bjærgning af spøgelsesnet. Hun har tidligere estimateret, at der er omkring 49.000 net i de danske farvande.
Trods optimisme er der dog også en anerkendelse af, at det ikke er realistisk at få alle net op, da mange små dele er svære at finde og ligger dybt nede på havbunden. Eva Maria Pedersen håber, at bevidstheden om at undgå at smide affald i havet er steget, da tidligere opfattelser har været, at affald, der smides i havet, aldrig ville komme tilbage. Indsatsen mod spøgelsesnet skal ses som et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt maritimt miljø.