Forskning fra Champalimaud Foundation udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvordan rygmarven og hjernen arbejder sammen under seksuel aktivitet hos pattedyr. Tidligere blev det antaget, at hjernen kun koordinerede den mandlige seksuelle adfærd, mens rygmarven blot udførte den endelige handling som ejakulation. Den nye undersøgelse viser imidlertid, at en vigtig spinal cirkel ikke blot er involveret i ejakulationen, men også i seksuel ophidselse og i samspillet under samleje.
Ifølge Susana Lima, der er hovedforsker i Neuroethology Lab ved Champalimaud Foundation, er rygmarven meget mere kompleks end tidligere antaget. Undersøgelsen viser, at rygmarven integrerer sensoriske inputs, reagerer på ophidselse og justerer sin output baseret på dyrets interne tilstand. Studiet, der er offentliggjort i Nature Communications, undersøger specifikt, hvordan nerveceller, der udtrykker molekylet galanin, spiller en central rolle i ejakulation.
Forskningen startede med at fokusere på det muskulære aspekt af ejakulationen, der involverer musklen bulbospongiosus, som ligger lige under penis. Forskerne brugte anatomiske sporingsmetoder til at kortlægge forbindelserne mellem rækkefølgen af signaler, der skal til for at opnå ejakulation. Ved hjælp af genmodificerede mus opdagede de, at galanin-udtrykkende neuroner overlapper med motorneuronerne, der kontrollerer den pågældende muskel.
Da forskerne stimulerede disse galanin-neuroner, bemærkede de, at mens de kunne fremkalde aktivitet i motorneuronerne, førte det ikke altid til ejakulation. Dette indikerer, at der er en kompleks kobling mellem hjernen og rygmarven i reguleringen af seksuel aktivitet. Uden input fra hjernen synes rygmarven at have mere kontrol over ejakulationsprocessen.
Undersøgelsen viser også, at galanin-neuronerne modtager sensorisk input fra penis, hvilket tyder på, at rygmarven har en aktiv rolle i at integrere sanseindtryk og regulere motorisk output under seksuel aktivitet. Forskningen konkluderer, at rygmarven ikke blot fungerer som en “relay station”, men som en aktiv spiller i seksuel adfærd.
Resultaterne tyder på, at forskningsfokus måske bør skifte fra rotter til mus, når det kommer til at studere menneskelig seksualitet. Musenes mere komplekse samleje kan give bedre forståelse af, hvordan ophidselse opbygges og ejakulation reguleres. Dette åbner for nye muligheder for at forstå seksuel dysfunktion og erektil problemer.
Alt i alt udfordrer denne forskning den traditionelle opfattelse af, hvordan hjernen og rygmarven interagerer under seksuel aktivitet, og åbner op for en dybere forståelse af de biologiske mekanismer bag seksuel adfærd.