Forskere ved University of California, Los Angeles (UCLA) har identificeret såkaldte “beskyttende switch” proteiner, som kan gøre beskadigede leveren egnet til transplantation. Denne opdagelse kan potentielt øge tilgængeligheden af donorgevner ved at bruge molekylære terapier til at styrke leverens beskyttelsesmekanismer. Kenneth J. Dery, Ph.D., en adjungeret professor i kirurgi med speciale i lever- og pancreas transplantation, understreger, at mange organer, der ellers ville blive kasseret, kan gøres velegnede til transplantation ved hjælp af denne teknologi.
En af de største udfordringer inden for organtransplantation er den landsdækkende mangel på donorlever, hvilket medfører høj dødelighed blandt patienter, der venter på transplantation. Forskningen, der er offentliggjort i JCI Insight, forklarer, hvordan hepatiske iskæmi-reperfusionsskader (IRI) opstår, når blodtilførslen til leveren afbrydes og derefter genoprettes under transplantation. Denne pludselige ændring forårsager inflammation og skader organet.
I tidligere studier har forskerne undersøgt proteinets CEACAM1 rolle i at beskytte leveren under transplantation. I det nyeste studie har de opdaget, at CEACAM1 sammen med et andet protein, Human Antigen R (HuR), fungerer som beskyttelsesskift, der forhindrer skader. Ved at anvende RNA-værktøjer kunne forskerne øge disse skifters aktivitet og dermed mindske den skade, der påføres leveren.
Selvom disse observerede effekter blev fundet i mus, blev den samme beskyttende relation også identificeret i kasserede menneskelige levere, der var blevet vurderet som uegnede til transplantation. Dery mener, at resultaterne åbner nye muligheder for at gøre levertransplantationer mere sikre og succesfulde.
Det påpeges dog, at der er begrænsninger i studiet. Forskernes eksperimenter, der kun omfattede genetisk sletning af HuR, kan ikke nødvendigvis overføres direkte til mennesker. Den næste fase indebærer at teste, om de beskyttende switch kan aktiveres i menneskelige levere før transplantation, ved at undersøge hele organer, der holdes i live uden for kroppen. Dette arbejde kunne føre til behandlinger, der bevarer donorlevernes sundhed, hvilket betyder, at flere patienter kan modtage livsreddende transplantationer med færre komplikationer og bedre langtidseffekter.