En ny undersøgelse ledet af EHU’s gruppe for neuropsykofarmakologi har givet nye indsigter i forståelsen af årsagerne til skizofreni. Forskningen, som er ledet af EHU-forelæseren Leyre Urigüen, afslørede ændringer i den ekstracellulære matrix, det “scaffold”, der støtter neuronerne, samt i synapserne, de punkter hvor neuronerne kommunikerer. Dette styrker ideen om, at skizofreni er en neurodevelpmental sygdom.
Studiet, der er offentliggjort i Molecular Psychiatry, anvendte en banebrydende model baseret på neurale stamceller opnået fra næsehulen hos patienter med skizofreni, nærmere bestemt fra det olfaktoriske epitel. Det olfaktoriske epitel er et område meget tæt på hjernen, placeret i den øverste del af næseborene, hvor de olfaktoriske neuroner, der gør det muligt for os at lugte, befinder sig. Det olfaktoriske epitel indeholder også neurale stamceller, som kan ekstraheres ved hjælp af nasal eksfoliering. Denne enkle, ikke-invasive metode gør det muligt at dyrke de udtrukne neurale stamceller i laboratoriet og samle dem i strukturer kaldet neurosfærer, der efterligner de indledende stadier af neurodevelopment.
Forfatteren til artiklen, Paula Unzueta, forklarede, at forskerne fik et unikt vindue til at studere sygdommen direkte og personligt. Da neurosfærerne blev genereret, blev der allerede registreret ændringer i gener relateret til den ekstracellulære matrix. Udover neurosfærer kan man også opnå modne neuroner fra neurale stamceller i det olfaktoriske epitel, hvor forskerne også fandt defekter i gener forbundet med synapser og deres interaktion med matrixen.
Forskerholdet målte parallelt niveauerne af visse proteiner til stede i neuroner dyrket i laboratoriet og i post-mortem hjernevæv fra personer med skizofreni. De sammenlignede disse niveauer med dem fra individer uden skizofreni og fandt, at tre proteiner, der er essentielle for dannelse og funktion af synapser, L1CAM, NPTXR og SCG2, var reduceret. Dr. Urigüen understregede, at disse fund knytter neurodevelopmentale ændringer til specifikke molekylære ændringer i skizofreni og viser, at denne cellemodel åbner døren for at opdage nye biomarkører samt skride frem mod mere personaliserede terapier, ikke kun for skizofreni, men også for andre neuropsykiatriske og neurodegenerative sygdomme.