Forskning viser nu, at en enkelt blodprøve kan måle, hvordan forskellige dele af vores kroppe ældes. Traditionelle metoder til at vurdere biologisk alder giver kun ét tal uden at vise, hvilke organer der ældes hurtigst. En ny metode, udviklet af forskere, måler aldring i 11 forskellige fysiologiske systemer og giver dermed et mere nuanceret billede af vores krops forandringer over tid.
I et studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Aging har forskerne benyttet sig af epigenetiske metoder til at estimere biologisk alder baseret på ændringer i DNA, men dette har ikke været helt præcist. Ved at indsamle omfattende sundhedsdata fra ca. 7.500 personer, herunder medicinsk historie samt blod- og fysisk måling, har de identificeret sammenhænge mellem blodbaserede biomarkører, som kolesterol og blodsukkerniveauer, og aldersrelaterede tilstande i flere organer.
Ved hjælp af maskinlæring har forskerne forbundet disse fund med DNA-methyleringsmønstre fra en enkelt blodprøve. Methylering er en proces, hvor DNA tilføjer eller fjerner kemiske mærker, som slår gener til og fra, og som ændrer sig med tiden. Ved at træne en computer til at genkende disse mønstre har de udviklet Systems Age-testen, som kan beregne en unik score for biologisk alder af 11 systemer, herunder hjerte, lunger, hjerne samt det metaboliske og immunsystem.
Resultatet er en mere præcis metode til forudsigelse af specifikke sygdomme og aldersrelaterede tilstande end tidligere metoder. Testens hjerte-score viste sig at være en bedre indikator for hjertesygdomme end standard biologisk alderstest. Undersøgelsen afslørede desuden, at personer med samme Systems Age kunne have meget forskellige aldringsmønstre i deres fysiologiske systemer. Denne indsigt kan hjælpe læger med at tilbyde mere målrettet behandling til patienterne.
Morgan Levine, en af forfatterne til studiet, understreger, at ved at give system-specifikke scorer kan Systems Age bedre identificere, hvilke aldersrelaterede tilstande en person er i risiko for. Eksempelvis, hvis ens immunsystem ældes hurtigere end lungerne eller hjertet, kan lægen anbefale specifikke strategier for at booste immunforsvaret.
Nyheden om denne blodprøve åbner op for en mere skræddersyet tilgang til sundhed og velvære i takt med, at vi ældes. Forskningen giver håb om, at vi i fremtiden kan håndtere aldring mere effektivt og med større præcision.