En efterårsmorgen i Lissabon den 1. november 1755 ramte et af de største jordskælv i Europas historie, som målte 8,6 på richterskalaen. Dette katastrofale jordskælv vurderes at have kostet op mod 60.000 mennesker livet. Ny forskning fra University of Lisbon har nu identificeret en seismisk årsag til denne katastrofe. Forskere mener, at et stykke tektonisk plade, der udgør lithosfæren, er sunket ned i havbunden under Atlanterhavet ved Den Iberiske Halvø, hvilket kan have forårsaget jordskælvet.
Fænomenet, som omtales som ‘pladesynkning’, har tidligere været kendt for at fremkalde seismiske hændelser, men det er kun observeret på kontinenter. Indtil nu har man troet, at oceanbundspladerne var for stive til at gennem lide den slags forandringer. Forskernes opdagelse giver dog en ny indsigt i seismologien i havområder og kan øge forståelsen af fremtidig jordskælvsrisiko i Europa.
I deres forskning anvendte forskerne avancerede teknikker til at kortlægge historiske jordskælv og få indsigt i Jordens indre struktur. Dette arbejde førte til en detaljeret model af, hvordan seismiske bølger bevæger sig fra jordens skorpe ned til dybere lag, op til 800 kilometers dybde. Her fandt de et særligt område, 250 kilometer dybt, hvor seismiske bølger bevægede sig hurtigere. Dette område ligger under Horseshoe Abyssal Plain, en region mellem den afrikanske og eurasiske plade.
Det tyder på, at det samme fænomen, som kan have forårsaget jordskælvet i Lissabon, også kunne være grunden til et andet stort jordskælv i San Vincenzo i 1969. Selvom området er kendt for sin seismiske aktivitet, har forskere ikke fundet klare tegn på aktiv geologi på overfladen, såsom undersøiske bjerge. Men de dybe undersøgelser viser, at oceanbundspladen synker ned i kappeområdet og skaber nye forkastninger, hvilket kan forklare de tidligere jordskælv. Denne forskning har nu resulteret i en publikation i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.