Regeringen arbejder på en ny dronelov, der har været undervejs i over to år. Formålet med lovforslaget er at gøre det lettere at neutralisere droner, der nærmer sig kritisk infrastruktur, såsom broer, lufthavne og boreplatforme. Dette behov er blevet endnu mere presserende efter en hændelse i Københavns Lufthavn, hvor lufthavnen måtte lukke for al flytrafik i fire timer på grund af uidentificerede droner. Jesper Rungholm, direktør i flyselskabet DAT, har efterlyst hurtig handling fra politikerne og understreget, at der skal reageres hurtigt på disse ulovlige droner.
Transportminister Thomas Danielsen fra Venstre har haft lovforslaget vedrørende droner i over to år, og det er nu mere aktuelt end nogensinde. Dansk Industri Transport, der repræsenterer lufthavne og luftfartsselskaber, ønsker også, at lovforslaget bliver vedtaget snarest muligt. Chefkonsulent Mathias Milling fremhæver behovet for klare retningslinjer for, hvilke myndigheder der håndterer droner, når de optræder nær kritisk infrastruktur. Dette kunne effektivisere beslutningsprocessen omkring neutralisering af droner og genoptagelse af flytrafikken.
Kjeld Jensen fra Syddansk Universitet efterlyser politisk handling og peger på, at lufthavne ikke er de eneste udsatte områder; broer, havne, fængsler og større havvindmølleparker er også sårbare. Han advarer om, at kritisk infrastruktur generelt er bagud i forhold til teknologisk beskyttelse.
Transportministeren har ikke været tilgængelig til et interview, men i et skriftligt svar lover han, at lovforslaget vil blive fremsat hurtigt, og at det skal træde i kraft 1. januar 2026. Under udviklingen af lovforslaget skal de konkrete vilkår for nedskydning af droner defineres i samarbejde med relevante myndigheder. Udover hændelsen i Københavns Lufthavn har også Aalborg Lufthavn og Køge Havn oplevet problemer med uidentificerede droner, hvilket yderligere understreger behovet for nye regler i denne henseende.