Pro-europæisk parti fastholder magten i Moldova
På trods af påvirkningskampagner fra Rusland, har Moldova stadig kurs mod EU efter søndagens parlamentsvalg. Det pro-europæiske parti, PAS, bliver igen største parti i det moldoviske parlament. PAS arbejder aktivt for, at det lille land med 2,6 millioner indbyggere skal blive medlem af EU.
Der var lagt op til et tæt løb ifølge meningsmålingerne, men det moldoviske parlamentsvalg endte med klokkeklar sejr til præsident Maia Sandus pro-europæiske parti, PAS. Med 99 procent af stemmerne talt op har PAS fået lige under 50 procent af stemmerne, og det er langt mere end den pro-russiske udfordrer, Den Patriotiske Blok, der har fået omtrent 24 procent af stemmerne, viser tal fra den moldoviske valgkomite. Præcis hvordan de 101 sæder i parlamentet kommer til at fordele sig er stadig uklart, men PAS vil ligesom i sidste periode sidde på størstedelen af parlamentssæderne. Omkring hver sjette stemme kom fra moldovere, der bor i udlandet, og blandt dem er der kraftig opbakning til den pro-europæiske linje. Det ser man eksempelvis blandt moldovere bosat i Danmark. Her har 1245 stemt på PAS, der sigter mod medlemskab af både EU og NATO. Kun 46 satte kryds ved Den Patriotiske Blok. Oppositionsleder Igor Dodon samlede en mindre gruppe demonstranter foran landets valgkomite natten til mandag. Den pro-russiske socialist hævder, at der er tale om valgsvindel ved søndagens valg.
Forskellige medier havde op til søndagens valg afdækket, hvordan forskellige netværk via sociale medier har forsøgt at præge valget i en EU-kritisk retning. Samme billede så man sidste år under præsidentvalget. Præsident Maia Sandu har været helt klar i retorikken omkring, hvem hun mener står bag påvirkningskampagnerne. – Rusland har sluppet hele sit arsenal af hybrid-angreb løs imod os, sagde hun før valget. Præsident Maia Sandu har også været omdrejningspunkt i flere disinformationskampagner.
En rapport fortalte, at man for 100 regeringskritiske opslag fik et beløb svarende til 1140 kroner, hvilket er en betydelig hyre i et af Europas fattigste lande. Opslagene gik på alt fra at så tvivl om valgets validitet til påstande om, at EU kun var interesseret i Moldova, fordi man ville kontrollere landets landbrugsjord. Tidligere har der også været indikationer på, at stemmer reelt blev købt. I 2024 rejste moldovere, der ellers aldrig havde været udenlands, pludselig til Rusland, hvorfra de vendte hjem med betydelige kontantbeløb. Men flere ting tyder på, at det har været sværere at hverve til påvirkningskampagnerne denne gang. Det skyldes blandt andet, at myndighederne aktivt har advaret imod, at det er strafbart at lade sig hverve. Og dem der har takket ja til tilbuddet har krævet flere penge for det, fortalte Danmarks ambassadør i Moldova, Søren Jensen, til DR søndag. Men det lille østeuropæiske land har efter nattens resultat stadig kurs mod EU. Landet blev officielt kandidatland efter Ruslands invasion af Ukraine og har en målsætning om at blive endeligt optaget i 2028.