Statsminister Mette Frederiksen (S) er i dag taget til Grønland for at give en officiel undskyldning. Hun skal på vegne af Danmark beklage de spiraloplægninger, der blev tvangsudført på cirka 4.500 unge piger og kvinder tilbage i 1960’erne og 1970’erne. Men hvordan giver man egentlig en undskyldning, så den skaber genklang, mening og måske endda forløsning hos den forurettede part? Denne problemstilling har den engelske professor i psykologi Shiri Lev-Ari fra Royal Holloway University of London undersøgt i et nyt studie, udgivet i British Journal of Psychology.
I sin forskning har Lev-Ari bedt mere end 50 briter vurdere kvaliteten af en række opslag på sociale medier, hvor kendte personer såsom tidligere premiereminister Boris Johnson, filminstruktør Harvey Weinstein og skuespiller Mila Kunis undskylder for forskellige ting. Ifølge The Guardian er en af de centrale konklusioner, at for at en undskyldning skal modtages positivt, er det afgørende, at afsenderen giver indtryk af at mene det, som vedkommende siger.
En interessant opdagelse fra studiet er, at brugen af længere ord kan bidrage til følelsen af ægthed. Det skyldes, at det giver indtryk af, at man har brugt tid på at vælge de rette ord. Desuden skal leveringen ikke være for staccato; en indøvet og følelsesladet fremførelse er mere effektiv. The Guardian har opstillet en række eksempler på gode og mindre gode metoder til at undskylde. Det er vigtigt at være følelsesladet og erkender sine fejl åbent, for det virker bedre at sige, at man er “ekstremt ked af det”, end blot at konstatere “vi beklager”.
Det er også vigtigt at undgå indstuderede undskyldninger. Målgruppen kan hurtigt fornemme, hvis der er tale om en manuskriptagtig vending. Ægthed i undskyldningen er afgørende, og længere sætninger kan give den nødvendige tyngde. Derudover anbefales det at undgå den klassiske “undskyld, du fik det dårligt”-undskyldning, da denne ofte falder kort og ikke tager det reelle ansvar.
Et spørgsmål, der ofte rejser sig, er hvorvidt en undskyldning kan have betydning mange år efter hændelsen. Forskernes konklusioner tyder på, at en undskyldning har bedst chance for at skabe effekt, hvis den er dybfølt, velovervejet og følelsesladet.
Mette Frederiksen er ikke den eneste, der har haft fokus på undskyldninger for tiden. Jonatan Spang, værten på DR’s populære satireprogram ‘Tæt på sandheden’, har også haft sin del af opmærksomheden. Han har undskyldt på Instagram for en “intim relation” til en 15-årig pige, da han selv var 31 år, hvilket har kostet ham hans job hos DR.
Spørgsmålet om undskyldninger og deres indvirkning er blevet mere relevant end nogensinde, særligt i lyset af de aktuelle begivenheder i Danmark.