Bill Gates har i mange år lovet at give sin formue væk, men da han blev spurgt, om hans billioner gør ham lykkeligere, var han ikke tilbageholdende. Hans svar handlede ikke om luksusbiler, yachter eller eksotiske rejser; det handlede om den ene ting, penge virkelig kan købe: sindsro. I en Reddit AMA i 2019 blev Gates direkte spurgt, om han mener, at det at være milliardær har gjort ham mere lykkelig end hvis han blot var en middelklasseperson. Hans svar var enkelt og ukunstlet: “Ja. Jeg skal ikke tænke på sundhedsudgifter eller uddannelsesomkostninger. At være fri for bekymringer om økonomiske forhold er en ægte velsignelse.”
Gates understregede dog, at man ikke behøver at have hans formue for at være lykkelig. Han påpegede, at det, der virkelig betyder noget, er at nå et niveau, hvor økonomisk stress ikke påvirker ens dagligdag. Det handler ikke om at have flere penge, men om ikke at ligge vågen om natten og bekymre sig om, hvordan man skal betale for sit barns uddannelse eller om et hospitalsbesøg vil ruinere ens opsparing.
Forskere har i flere år bekræftet denne pointe. Studier viser, at lykken stiger med indkomsten op til 500.000 dollar, men de største gevinster kommer, når folk når et punkt, hvor de kan dække basale behov og have en økonomisk buffer til uforudsete hændelser. En amerikansk undersøgelse har også vist, at økonomisk bekymring fører til højere niveauer af angst og depression, hvilket demonstrerer, at det ikke kun er mangel på penge, men også presset fra økonomiske bekymringer, som dræner folk for energi.
Gates anerkender, hvor svært det er blevet for den gennemsnitlige amerikaner at nå til den såkaldte “comfort zone.” Han skrev i samme Reddit-tråd, at det er nødvendigt at reducere omkostningsvæksten inden for sundhedsvæsenet og uddannelse, så disse ydelser bliver tilgængelige for alle. Når en anden bruger spurgte ham om emner, der burde få mere opmærksomhed, svarede han direkte: “I USA vil jeg sige, at få et bipartisan konsensus om, hvordan vi kan reducere sundhedsudgifterne, er et kritisk emne, der ikke får nok fokus.”
Dette illustrerer spændingen i Gates’ svar. Han erkender, at man ikke behøver milliarder for at være glad, men at grænsen for at slippe for økonomisk stress – især i forbindelse med sundhed og uddannelse – stiger så hurtigt, at færre mennesker rammer den. Gates indrømmer, at billionerne gør ham lykkeligere, ikke fordi de køber luksus, men fordi de fjerner frygten. For mange mennesker handler lykken om at vide, at man kan betale for medicin, hvis ens barn bliver syg – noget der stadig er uden for rækkevidde for alt for mange amerikanere.