I Moldova er valget præget af en intens bekymring for russisk indflydelse. Landets premierminister, Maia Sandu, beskriver situationen som en belejring og advarer om, at Rusland bruger millioner af euro på at påvirke valget. I månederne op til parlamentsvalget har der floreret en række falske nyheder, herunder påstande om, at Nato planlægger at bygge en base i Moldova, og at præsidenten er involveret i handel med børn til pædofile netværk. Danmarks ambassadør i Moldova, Søren Jensen, bemærker, at den russiske påvirkningskampagne er blevet mere intensiv.
Maia Sandu har klart gjort sit partis ståsted lig med et valg for EU og mod russisk indflydelse, idet hun angiver Rusland som den største trussel mod både Moldova og Europæisk sikkerhed. Under det forberedende arbejde til valget er det blevet afsløret, at der har været forsøg på at købe stemmer, med op til 300.000 potentielt købte stemmer ifølge præsidenten. Myndighederne har intensiveret deres indsats for at forhindre indblanding, som har gjort det dyrere og mere risikabelt for dem, der forsøger at modtage penge i bytte for stemmer.
Journalister har infiltreret netværk, hvor de har dokumenteret den systematiske deling af negative historier om præsident Sandu og hendes parti. Mediet Zdg har afdækket en Telegram-kanal, hvor medlemsinstrukser inkluderer udbredelse af misinformation, herunder påstande om, at vestlige lande ikke længere støtter Moldova. Der er desuden blevet gjort forsøg på at betale demonstranter for at protestere imod Sandu-regeringen.
Søren Jensen understreger, at der er en betydelig udfordring i forhold til misinformation, der sigter mod at skabe mistillid til EU og dets hensigter, hvilket kan påvirke befolkningens holdninger til valg og samarbejde med EU. Mens mange moldover har en positiv opfattelse af EU, er der også omfattende skepsis. Meningsmålinger viser, at omkring 60 procent ønsker EU-medlemskab, men dette oversættes ikke nødvendigvis til støtte til regeringspartiet.
Valget synes at være tæt, med Sandus parti, Handling og Solidaritet, der forventes at få 24,9 procent af stemmerne, mens den pro-russiske udfordrer, Den Patriotiske Blok, står til 24,7 procent. Dertil kommer den udfordring, at mange vælgere bor uden for Moldova, hvilket tidligere har vist sig at være udslagsgivende. Den politiske klima er således komplekst, og med mange usikkerheder kan det kommende valg få stor betydning for landets fremtid og orientering mod øst eller vest.