Forskere ved Flinders University har gjort en opdagelse, der kan ændre vores forståelse af hukommelse. De har fundet ud af, at glemsel ikke blot er en fejl i hjernen, men en nøje tilpasset proces, hvor dopamin spiller en central rolle. Ledet af neurovidenskabsmand Dr. Yee Lian Chew og ph.d.-studerende Anna McMillen fra Flinders Health and Medical Research Institute (FHMRI) har forskerholdet påvist, at hjernen aktivt glemmer ved hjælp af det samme kemikalie, der hjælper os med at lære – dopamin.
Denne opdagelse blev offentliggjort i Journal of Neurochemistry, hvor forskerne brugte små orme ved navn Caenorhabditis elegans, som kun er en millimeter lange og har omkring 300 neuroner, hvoraf 80% er genetisk identiske med mennesker, til at undersøge, hvordan minder falmer. Selvom disse mikroskopiske skabninger kan virke fjernt fra mennesker, deler deres hjerner mange af de samme molekylære veje, hvilket gør dem ideelle til at studere hukommelsesmekanismer.
Forskerne i FHMRI’s Worm Neuroscience Laboratory trænede ormene til at forbinde en bestemt duft med mad og observerede, hvor længe denne hukommelse varede. Overraskende nok gik det op for dem, at orme, der ikke kunne producere dopamin, huskede forbindelsen meget længere end de normale orme. Med andre ord, uden dopamin tog det dem meget længere tid at glemme.
Dr. Chew forklarer, at vi ofte ser på glemsel som en fiasko, men at det i virkeligheden er essentielt. Hvis vi huskede alt, ville vores hjerner være overvældede. Glemsel hjælper os med at forblive fokuserede og fleksible. Forskerne opdagede også, at to specifikke dopaminreceptorer – DOP-2 og DOP-3, som ligner nogle af de dopaminreceptorer, der findes hos mennesker, arbejder sammen for at kontrollere glemsel. Når begge blev deaktiveret, holdt ormene fast i deres minder ligesom dem, der manglede dopamin.
Selv når forskerne forsøgte at genoprette dopamin i visse hjerneceller, var det ikke nok, fordi hele dopaminsystemet skal fungere korrekt for at glemsel kan ske ordentligt. Dr. Chew bemærker, at dopaminreceptorerne i ormen, som ligner dem, der findes hos mennesker, spiller en rolle i reguleringen af denne glemselsadfærd. Forskningen sigter mod at forstå, hvordan dopamin påvirker neuroner i hjernen til at “glemme” gamle minder, hvilket kan have betydning for gradvis hukommelsestab under sund aldring eller i dopaminrelaterede neurodegenerative sygdomme som Parkinsons sygdom.
Forskerholdet understreger, at ved at forstå, hvordan dopamin hjælper hjernen med at slippe minder, kan vi en dag finde nye måder at støtte personer med hukommelsesrelaterede lidelser. Forskningen bygger på lignende fund i frugtfluer, hvilket tyder på, at dopamin-drevet glemsel er en universel hjernefunktion. Dr. Chew udtrykker begejstring over, at noget så fundamentalt deles på tværs af arter, hvilket betyder, at de færdes ind i en dyb biologisk sandhed, som kan banebrydende for menneskers sundhed.