Neuroscientister fra Salk Institute har gjort en banebrydende opdagelse vedrørende, hvordan hjernen skelner mellem smertefuld og ikke-smertefuld berøring. I en ny offentliggørelse i tidsskriftet Cell Reports beskriver forskerne, hvordan ændret neuronal aktivitet i en del af hjernen kaldet dorsal column nuclei driver en tilstand kendt som mekanisk allodyni. Dette er en form for kronisk smerte, hvor let berøring, som normalt er harmløs, faktisk opfattes som smertefuld.
Forskningen viser, at det er den unormale aktivitet i de neurale mønstre i det gracile kerne, der forårsager denne fejlopfattelse af berøring. Når hjernen ikke længere kan registrere let berøring som ufarlig, initiierer den en smerte-agtig respons ud fra en overlevelsesinstinkt. Seniorforfatter Martyn Goulding, professor ved Salk, forklarer, at denne opdagelse ændrer vores forståelse af, hvor i kroppen skelnen mellem smertefuld og ikke-smertefuld berøring sker. Ifølge Goulding afhænger det ikke af en simpel omregning af intensiteten af berøringen, men snarere af den natur, som en sensation har.
For at forstå, hvordan mekanisk allodyni opstår, måtte forskerne sammenligne mus med og uden denne tilstand. De fandt, at det ikke er en simpel stigning i neuronal aktivitet, der medfører en transformation fra harmløs til smertefuld berøring. I stedet taber de dorsal column nuclei evnen til korrekt at kode ny information, hvilket fører til, at hjernen fejlagtigt opfatter ufarlige stimuli som smertefulde.
Disse opdagelser kan have vidtrækkende konsekvenser for fremtidig smerteforskning og udvikling af behandlinger. I øjeblikket spænder behandlingsmulighederne fra antidepressiva til topiske salver. At identificere dorsal column nuclei som essentielle for udtrykket af mekanisk allodyni kan bane vejen for mere specifikke og effektive medicinske tilgange mod denne tilstand, der berører millioner af mennesker verden over.