En ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications afdækker, hvordan lymfatiske endothelceller spiller en essentiel rolle i dannelsen af robust immunhukommelse. Forskningen, der blev ledet af forskere fra University of Colorado Anschutz, identificerer et særligt genetisk program inden for disse celler, som muliggør opbevaring og arkivering af dele af immuniseringer eller infektiøse patogener, kendt som antigener, til fremtidig brug.
Ifølge seniorforfatter Beth Tamburini, Ph.D., der er lektor ved CU Anschutz School of Medicine, har vi længe undervurderet lymfatiske endothelcellers betydning for immunresponset. Hun påpeger, at denne opdagelse giver nye indsigter i, hvordan immunhukommelse formes og kan manipuleres.
Forskningen benyttede avancerede maskinlæringsteknikker til at identificere det genetiske program, der styrer lymfatiske endothelcellers funktion. Dette gjorde det muligt for forskerne at forudsige, hvor effektivt disse celler kan lagre antigener, som fungerer som molekylære “fingeraftryk” for vira, bakterier eller vacciner. Når disse celler arkiverer et antigen, gemmer de det som en slags hukommelsesfil, hvilket hjælper immunforsvaret med hurtigt at genkende og reagere på fremtidige trusler.
Tamburini understreger vigtigheden af en dybere forståelse af, hvordan immunhukommelse fungerer, hvis vi ønsker at forbedre metoder til bekæmpelse af sygdomme. Ved at forstå de cellulære programmer, der kontrollerer lymfatiske endothelceller, kan man udvikle metodologier til at finjustere immunhukommelsen, hvilket kan føre til mere målrettede, holdbare og effektive vacciner og terapier.
Undersøgelsen benyttede detaljerede, store datamængder til at kortlægge, hvordan de individuelle celler reagerer på immunstimuli, blandt andet gennem single-cell RNA-sekventering. Dette viste præcist, hvilke gener der var aktive i hver enkelt celle, hvilket gjorde det muligt at følge deres udvikling over tid.
Studiet skiller sig ud, fordi forskerne ikke bare tog et øjebliksbillede, men fulgte cellerne over tid og aktivt manipulerede systemet for at se, hvordan de reagerede. Denne tilgang har ikke tidligere været anvendt i samme omfang inden for dette felt.
Forskerne bemærker, at dette genetiske transkriptionsprogram kan anvendes til at forudsige immunhukommelsens potentiale på tværs af forskellige sygdomme og endda i forskellige organismer, herunder mennesker og dyr.