Nomaderne fra Turkana i det nordlige Kenya har i tusinder af år tilpasset sig de ekstreme ørkenforhold, som de lever under. En ny flerinstansundersøgelse, offentliggjort den 18. september i det videnskabelige tidsskrift Science, afslører, hvordan denne tilpasning har gjort dem i stand til at overleve i et af de mest ugæstfri miljøer på planeten. Forskere fra Cornell University har samarbejdet med disse samfund for at identificere specifikke DNA-regioner, der er blevet udviklet gennem naturlig selektion over de sidste 5.000 til 8.000 år.
Studiet fandt, at genet STC1, som hjælper nyrerne med at bevare vand, er blevet særligt tilpasset i Turkana-folket. Dette gen kan også beskytte mod affaldsprodukter fra en kost, der er rig på rødt kød, hvilket kendetegner Turkanaernes spisevaner. Forskningen viser, at evnen til at trives med mindre vand opstod samtidig med, at Nordkenya gennemgik en periode med tørke, hvilket skabte pres på vandressourcerne.
Ledende forskere fra flere universiteter, herunder University of California, Berkeley og Vanderbilt University, har gentagne gange samarbejdet med Turkana-eldste for at sekventere 367 komplette genomer og identificere STC1-genet. De ønskede at forstå, hvordan den tilpassede variant af dette gen udviklede sig. Gennem brug af maskinlæring og simulationer fandt de, at varianten allerede havde været til stede i befolkningen i lav frekvens, før den blev mere udbredt i takt med de tørre forhold.
Forskningen har også afsløret, at 90% af deltagerne fra Turkana-samfundet var teknisk set dehydrerede, men alligevel raske. Turkana-folkets kost, som består af 70 til 80% animalske produkter, betragtes som en grund til den lave forekomst af gigt i samfundet, der ellers kan skyldes affaldsprodukter fra indtagelse af rødt kød.
Denne forskning er ikke kun en vigtig ressource for at forstå menneskehedens tilpasning til hårde forhold, men har også praktiske implikationer for nutidens Turkana-samfund. Efterhånden som flere Turkana flytter til byområder, står de over for nye sundhedsudfordringer, da deres genetiske fordele kan vende sig til at blive en ulempe i de urbane miljøer. Forskningen har vist, at byboerne i Turkana har en højere risiko for kroniske sygdomme som hypertension og fedme.
Forskerteamet arbejder på at udvikle en podcast på Turkana-sproget for at dele den indsamlede viden med lokalsamfundet.