Fusionstril med nye twists

Der er nyt i den lange saga om en fynsk bankfusion, hvor historier om aftaler og opsagte aftaler, aktieopkøb og købstilbud i månedsvis har stået i kø i en trekant mellem Fynske Bank, Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse. I dag har Fynske Bank og Nordfyns Bank ophævet deres fusionsaftale. Det fremgår af en børsmeddelelse. Efter at have afventet en afklaring af fusionsaftalen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank, har Middelfart Sparekasse derfor omgående genfremsat sit fusionstilbud, hvor aktionærer i Nordfyns Bank tilbydes 620 kr. pr. aktie. Det oplyser Middelfart Sparekasse i en pressemeddelelse. – Jeg håber, at vi hurtigt kan genoptage dialogen med Nordfyns Bank, og at vi derefter i løbet af kort tid kan indgå en fusionsaftale, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *