IndlandFonden skal skabe forsoning, men advokat er skeptisk: ‘Jeg får en mistanke om, at de ikke engang selv ved, hvad det er’ Advokat Mads Pramming advarer om, at den dansk-grønlandske forsoning kan gå tabt, hvis ikke regeringen snart leverer et svar. Statsminister Mette Frederiksen holdt en længere tale, da den officielle undskyldning i spiralsagen blev givet ved et arrangement i Nuuk i onsdags. Lige nu næsten præcis et døgn, inden statsminister Mette Frederiksen midt i den forgangne uge sagde “undskyld” fra scenen i Nuuks kulturhus med blåmalede bjergkæde-silhuetter som baggrund, udgik en pressemeddelelse med et opsigtsvækkende ord i de allersidste linjer. Ordet er “forsoningsfond”. Men hvad det betyder, står endnu ikke klart for advokat Mads Pramming, der blandt andet repræsenterer de 143 kvinder, som har sagsøgt den danske stat for spiralkampagnen og tog imod undskyldningen. – Jeg får en mistanke om, at de (statsministeren og regeringen, red.) ikke engang ved det selv, siger han. Om nogen fulgte han med, da statsministeren på vegne af regeringen og hele Danmark i den grønlandske hovedstad vedkendte sig et ansvar for, at grønlandske kvinder i årtier fik opsat spiraler, der skulle forhindre dem i at få børn. Vel at mærke efter en kalkuleret strategi fra det danske sundhedsvæsens side. – Jeg får den mistanke, at man hurtigt ville sige noget om erstatning, inden man fløj derop og skulle stå og sige undskyld, uddyber advokaten, da han gæster P1 Morgen. Sådan lyder præsentationen af forsoningsfonden “Regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere.” Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen i pressemeddelelsen. Svaret haster Det er en måned siden, Mette Frederiksen første gang officielt sagde undskyld i sagen, der har vakt stor vrede i Grønland og fået den tidligere grønlandske regeringschef, Muté B. Egede, til at tale om folkedrab. Spiralsagen har trukket overskrifter i både Danmark og Grønland de seneste år, men det er over 50 år siden, de første grønlandske kvinder fik sat spiral op, uden at de vidste det. Frem til 1970 blev der i løbet af få år sat 4.500 spiraler op i en stor del af de 9.000 fertile kvinder, som boede i Grønland på det tidspunkt. Det skete på bud fra den danske regering med ambitionen om at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland. Det er voksne og aldrende kvinder, Mette Frederiksen nu har sagt undskyld til, men nogle af dem var helt ned til 13 år gamle, da de fik sat spiral op. Blandt andre Aaja Chemnitz, som sidder på det ene af de to grønlandske mandater i Folketinget, har krævet en erstatning fra den danske stat. Og på sin vis betragter Mads Pramming det som positivt, at regeringen med en forsoningsfond giver udtryk for en eller anden “betalingsvilje”, som han formulerer det. Men det er jo totalt ukonkret, hvad den forsoningsfond er for noget. Indtil videre er det bare et ord, siger han. – Hvis formålet er forsoning, er det vigtigt, at det går hurtigt med at få fortalt, hvad det præcis er, man har tænkt sig, lyder det fra Mads Pramming. Mads Pramming deltog også i ceremonien i Nuuk, hvor Mette Frederiksen sammen med den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, sagde undskyld i spiralsagen. Statsminister Mette Frederiksen har indtil nu afværget de mere specifikke spørgsmål om forsoningsfonden ved at forklare, at regeringen “stadigvæk taler med Naalakkersuisut om, hvordan det præcis skal se ud”. Men det skulle der have været styr på på forhånd, mener Mads Pramming. For spørgsmålet om erstatning har svævet i luften længe, og med løftet om en forsoningsfond kræver de utallige berørte grønlændere konkrete svar. – Det skal være nu og her, for de (kvinderne, der har lagt sag an mod staten) er meget frustrerede, og jeg kan jo ikke svare på noget, fordi regeringen ikke engang svarer på, hvad forsoningsfonden går ud på, siger han. Forsoningen risikerer at gå tabt i ventetiden. Mads Pramming har ført flere af de største sager, hvor borgere har sagsøgt staten. Udover de grønlandske kvinder fra spiralkampagnen repræsenterer han også de såkaldt juridisk faderløse grønlændere, der er børn af grønlandske mødre og danske mænd, der for eksempel arbejdede i Grønland, men rejste hjem og uden at påtage sig ansvar. For nu indgyder formuleringen om en fond, der ikke kun skal give økonomisk godtgørelse til de kvinder, der fik en undskyldning for spiralkampagnen, men også “til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere”, håb, mener han. Men forsoningen risikerer ifølge advokaten at gå tabt i ventetiden på et svar på, hvad fonden egentlig er for en størrelse. Især hvis ventetiden bliver så lang, at retssagerne, hvor staten, som Mads Pramming påpeger, jo er nødt til at anlægge et ultimativt standpunkt, når at køre. – Så skal vi se staten stå og kæmpe mod de her kvinder inde i retten og sige: ’I er fulde af løgn. Vi skylder ikke en krone. Vi har ikke gjort noget galt.’ Og bagefter skal man så lave en forsoningsfond, der siger det modsatte. Hans tonefald indikerer, hvordan han ikke kan se meningen i, at det når dertil. Efter planen skal sagen om de juridisk faderløse for retten om et års tid. Sagen om spiralkampagnen om cirka halvandet år. For nu giver meldingen om en forsoningsfond ikke Mads Pramming anledning til at trykke på pauseknappen. – De to sager ruller jo bare. Vi er i fuld gang med at forberede dem, og sådanne sager kan kun slutte på to måder; enten ved at staten overgiver sig, eller også ved, at vi kæmper kampen, siger han. Statsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at kommentere Mads Prammings kritik og henviser til tidligere udtalelser i sagen. Tidslinje: Spiralerne fra Danmark. 1966 Op gennem 1950’erne og 1960’erne stiger befolkningstallet i Grønland. Antallet af nyfødte topper i 1966, hvor der fødes 1.781 børn – en stigning på knap 80 procent på 15 år. 1966-1970 På opfordring af Grønlandsministeriet og Sundhedsstyrelsen bliver der i løbet af fem år lagt 4.500 spiraler op i en stor del af de 9.000 fertile kvinder, som bor i Grønland på det tidspunkt. 1970 Loven bliver ændret, så læger i Grønland kan vejlede unge piger fra 15 år om prævention uden samtykke fra deres forældre. 1970 Daværende grønlandsminister A.C. Normann siger i en tale til Folketinget i 1970, at fødselstallet nu er på vej ned igen, og at det ikke mindst skyldes spiralen. 1974 Den danske stat bliver klar over, at den risikerer at få kritik for spiralerne i Grønland ved en FN-konference. Ved konferencen er der hård kritik af familieplanlægning i tidligere koloniserede lande som eksempelvis Grønland, og FN opfordrer til, at alle skal have lov til at bestemme, hvor mange børn de vil have og hvornår.
