Indland Efter droner fløj over danske lufthavne, opfordrer beredskab folk til at preppe Formålet med at kunne klare sig selv i en krise, er at beredskabet kan fokusere på de områder, hvor der er mest brug for hjælp. Per Vedsted, beredskabschef hos Nordjyllands Beredskab håber, at flere folk vil sørge for at kunne klare sig i tre dage, hvis der skulle opstå en krise. Lige nu kan være et godt tidspunkt at tjekke, om du har styr på, om du kan klare dig selv i tre dage, hvis Danmark skulle blive ramt af en krise. Sådan lyder det fra Per Vedsted. Han mener, at de seneste dages begivenheder med mystiske droner over danske lufthavne, er en fin anledning til lige at tjekke, om man har styr på mad, vand og nødradioer. – Man tænker jo nok: “hvor kom de fra, hvorfor er de her, har de ondt i sinde?” Men der er ingen grund til panik. Men der skal være styr på tingene, og hvis man kan klare sig i tre dage, så er det godt, siger Per Vedsted. Derudover håber han, at alle vil sørge for, at de hver især har styr på deres eget beredskab i hjemmet. – Vi håber helt bestemt, at man genbesøger, om man har fryseren fyldt, vand, mad og en måde, vi kan klare os på uden strøm og mobiltelefoni og så videre. Både myndighederne og regeringen kalder dronerne for et hybridangreb, som kan være i form af sabotage og angreb på kritisk infrastruktur, cyberangreb på virksomheder eller målrettede afbrydelser af strømmen. Målet med hybridangreb er at skabe frygt og utryghed, så er det ikke lidt at hoppe med på den bølge, når man opfordrer til at preppe? – Hvis man ændrer adfærd og bliver nervøs for at gøre nogle ting, så kan man måske godt sige, at man hopper med på en utryghed. Men Per Vedsted mener ikke, at det at opfordre folk til at preppe, er at skabe frygt. – Når vi opfordrer folk til at forberede sig, så tænker jeg ikke, at det er det samme som, at det så er lykkes at sprede frygt. Men det er vigtigt at følge myndighedernes opfordringer, så man kan klare sig, hvis der skulle ske et nedbrud, som ikke nødvendigvis skyldes et angreb. I foråret viste en undersøgelse fra Epinion, at flertallet af danskerne stadig ikke har preppet. Her svarede 62 procent, at de ikke har fulgt rådene om at preppe, og 34 procent svarede, at de har fulgt dem. En af dem, der ikke har preppet særlig meget, er Maja Nielsen. Hvis der skulle opstå en krise i form af strømsvigt eller andet, så ved hun godt, hvor hun ville tage hen. – Jeg arbejder som sygeplejerske, så jeg ville nok bare tage ind på arbejde, på hospitalet, hvor der er styr på det. Men efter ugens begivenheder, har hun alligevel tænkt lidt mere over, om hun burde forberede sig mere på at have noget udstyr klar i hjemmet. – Tanken strejfer mig nogle gange, fordi der sker alt muligt. Så tænker man: “uuh, man burde nok gøre, som de siger”. Alligevel har hun ikke været på det store indkøb efter powerbanks og nødrationer. – Jeg har faktisk virkelig tænkt på, at det kunne være smart. Men det er bare lige det der med at få det gjort. Heldigvis er der andre i hendes familie, der har planlagt et hjemmeberedskab. Nogle steder kan man faktisk allerede mærke en effekt af de seneste dages begivenheder. Hos Spejdersport er flere begyndt at bestille udstyr til at kunne klare sig selv fra deres online-shop, fortæller administrerende direktør Thomas Vangsgaard. – Vi har mærket både en større søgning og et større salg af prepper relaterede varer, som ellers har været på et forholdsvis stabilt niveau. Faktisk kan de se, at der kommer flere små bølger af efterspørgsel på nødradioer, vanddunke og lignende, når der sker store ting i landet. – Hver gang, der så kommer noget fra myndighederne, eller der sker noget i samfundet, så ser vi straks, at det peaker. Det har vi også set denne uge. DR har også spurgt Dagrofa, som ejer MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, om de oplever en stigende efterspørgsel på prepper-varer. – Preppervarer kan være mange forskellige ting. Når vi blot ser på varer som toiletpapir, kildevand, dåsemakrel, dåsetun og ris, så kan vi se en stigning på mellem 5 og 10 procent i dagene tirsdag til torsdag i denne uge, sammenlignet med året som helhed, siger Morten Vestberg, kommunikationsdirektør i Dagrofa.
