Storbritannien har annonceret indførelsen af et obligatorisk digitalt ID-system for britiske borgere og personer bosat i landet, der starter nye jobs. Dette skridt er en del af regeringens bestræbelser på at bekæmpe ulovlig immigration. Premierminister Keir Starmer udtalte, at det vil gøre det sværere at arbejde ulovligt i landet og styrke grænserne. Ifølge meningsmålinger er immigration en af de største bekymringer blandt vælgerne i Storbritannien, og Starmer står under pres for at stoppe ulovlig indvandring, herunder krydsninger i små både fra Frankrig.
Den nye plan, som tidligere er blevet overvejet af regeringen, har mødt kritik fra politiske modstandere, der mener, at det ikke vil afskrække migranter og kan krænke borgernes rettigheder. En talsperson for Nigel Farages Reform UK-parti sagde, at det er absurd at tro, at dem, der allerede bryder indvandringslovgivningen, pludselig vil overholde en digital ID-ordning.
Regeringen oplyste, at det digitale ID vil blive opbevaret på folks mobiltelefoner og vil blive et obligatorisk element i de tjek, som arbejdsgivere skal foretage, når de ansætter nye medarbejdere inden udgangen af det nuværende parlament i 2029. På sigt vil det også blive brugt til at give adgang til andre offentlige ydelser som børnepasning, sociale ydelser og skatteregistre.
I 2000’erne forsøgte Starmer’s Labour-parti under ledelse af Tony Blair at indføre et identitetskort, men dette forslag blev droppet af Blairs efterfølger, Gordon Brown, efter kritik af dets indvirkning på borgernes friheder. Britiske borgere har ikke fået udstedt identitetskort siden deres afskaffelse efter Anden Verdenskrig og bruger typisk andre officielle dokumenter som pas og kørekort til at bevise deres identitet ved behov.
Planen har også mødt hård kritik fra irske nationalister i Nordirland, hvor mange holder irske pas i stedet for britiske. Førstemindster Michelle O’Neill fra Sinn Féin i Nordirland beskrev forslaget som “latterligt og dårligt gennemtænkt” og en trussel mod Langfredagsaftalen, som i 1998 afsluttede mange årtiers vold mellem irske nationalister, den britiske hær og pro-britiske unionister.