I automobilhistorien er der mange biler, der tilsyneladende var skabt til storhed, men som endte med at blive skræmmende eksempler på fiasko. 1980’erne er særlig bemærkelsesværdige i denne henseende, hvor biler lovede innovation, overkommelige priser eller luksus, men kollapsede under vægten af dårligt håndværk, dårligt timede lanceringer eller ren hovmod. Fra eksploderende brændstoftanke til luksusmærker på økonomisk byggeri redefinerede disse biler fejltagelse på hjul. Nogle af dem var også grimme at se på. Det, der forener dem, er ikke blot mekanisk inkompetence, men de kulturelle ar, de efterlod, som minder os om, at en dårlig beslutning i bilverdenen kan få konsekvenser i årtier.
Yugo, som kom til USA i 1985, lovede basistransport til en uslåelig pris, men endte som en fire-hjulers punchline. Baseret på en årtier gammel Fiat-platform og importeret fra Jugoslavien, tiltrak denne kompakte bil første gang stor efterspørgsel på grund af sin ekstremt lave pris. Men ejerne opdagede hurtigt den dårlige byggekvalitet og hyppige sammenbrud, samt en sikkerhed, der fik sikkerhedsadvokater til at græde. Yugo blev konsekvent rangeret som den dårligste bil i sin klasse af Consumer Reports, og dens benzinøkonomi var en yderligere fornærmelse.
Chrysler TC by Maserati blev lanceret i 1989 som et italiensk-amerikansk samarbejde med stort brag, men leverede en skuffende designintegration og underwhelming præstation. Det blev kun produceret ca. 7.300 enheder, hvilket betød en milliard dollar i tab. Cadillac Cimarron, som blev introduceret som en kompakt luksusbil i 1982, er også et eksempel på et mærke, der forsøgte at etablere sig i luksussegmentet ved blot at ændre en Chevrolet Cavalier. Resultatet var en underpowered og alment latterliggjort bil.
Ford Pinto, der blev lanceret i 1971 men fortsatte produktionen indtil 1980, er en af de farligste biler i historien på grund af designfejl, der gjorde den udsat for brande ved påkørsel bagfra. Renault Fuego, en fransk sports-coupé, kom ind i det amerikanske marked men blev hurtigt kendt for sin dårlige pålidelighed. Chevrolet Citation, der blev lanceret som GM’s banebrydende kompakte bil, opnåede i starten stor succes, men blev snart præget af tilbagekaldelser og alvorlige kvalitetsproblemer.
DeLorean DMC-12 er måske den mest berømte af disse mislykkede biler, hvis signatur-gullwing døre og rustfrit stål-kabinet gjorde den uforglemmelig, men som led under kvalitative problemer og en høj pris, der endte med at stoppe produktionen efter mindre end 9.000 solgte enheder. Og så var der AMC Eagle Kammback, der forsøgte at kombinere firehjulstræk med hatchback-praktisk, men endte med en underlig stil, der appellerede til få.
Disse biler har ikke blot efterladt en historie om fiaskoer, men har også efterladt kulturelle arv og lessoner, som bilproducenter stadig lærer af i dag. Dissonansen mellem marketing og det, bilerne rent faktisk kunne levere, står som et varsel for fremtidige generationer af automobilister.