Forskning publiceret i BMJ Evidence-Based Medicine tyder på, at indtagelse af enhver mængde alkohol sandsynligvis øger risikoen for demens. Dette er resultatet af den største kombinerede observations- og genetiske undersøgelse til dato. Tidligere har let alkoholindtag været anset for at være beskyttende, men de nye resultater indikerer, at selv lette drikkere kan have en stigende risiko for demens, der er proportionel med mængden af alkohol, der indtages.
Forskere har traditionelt antaget, at der kunne være en “optimal dosis” af alkohol for hjernesundheden, men mange af de tidligere studier har fokuseret på ældre og har ikke skelnet mellem tidligere og livslange ikke-drikkere, hvilket komplicerer bevisindsamlingen. For at styrke evidensen har forskerne anvendt observationsdata og genetiske metoder fra to store databanker: US Million Veteran Program og UK Biobank. Deltagerne, der var mellem 56 og 72 år ved start, blev overvåget indtil deres første demensdiagnose, død eller seneste opfølgningsdato.
Dataindsamlingen om alkoholforbrug stammede fra spørgeskemaer, og mere end 90% af deltagerne bekræftede, at de drak alkohol. I alt 559.559 deltagere blev inkluderet i de observationsbaserede analyser, hvoraf 14.540 udviklede demens af enhver type i løbet af overvågningsperioden. Analysen viste U-formede sammenhænge mellem alkohol og risiko for demens: ikke-drikkere og tunge drikkere, der indtog 40 eller flere drinks om ugen, havde henholdsvis 41% og 51% højere risiko sammenlignet med lette drikkere.
Yderligere genetiske analyser anvendte data fra store genome-wide association studies for at vurdere livstidsrisici for demens. Resultaterne viste, at et højere genetisk risiko for alkoholforbrug og afhængighed var forbundet med en øget risiko for demens, uden nogen observeret beskyttende effekt ved lave alkoholdoser. Der blev heller ikke fundet en U-formet sammenhæng, hvilket udfordrer tanken om, at lavt alkoholindtag kunne være neurobeskyttende.
Forskerne understreger vigtigheden af at overveje omvendt årsagsforhold i undersøgelser af alkohol og demens samt muligheden for residualforvirring. De konkluderer, at deres resultater understøtter en skadelig effekt af alle former for alkoholforbrug på demensrisiko og fremhæver, at reduktion af alkoholindtagelse kan være en vigtig strategi for forebyggelse af demens.